Mandag den 31. januar 2022 blev valget til skolebestyrelsen skudt i gang på de kommunale skoler i Randers Kommune. Det er en helt særlig mulighed for at få indflydelse på dit barns skole og blive en del af demokratiet i folkeskolen.
Der er lukket for opstilling til skolebestyrelsesvalget 2022, men du har stadig mulighed for at afgive din stemme indtil den 5. maj kl. 16.00, medmindre der aftales fredsvalg.
Fredsvalg eller afstemning
Opstillede kandidater kan frem til den 23. marts aftale fredsvalg på skolen. Det betyder, at skolebestyrelsen ikke vælges ved afstemning, men gennem indbyrdes aftale mellem kandidaterne.
Hvis kandidaterne ikke laver en aftale om fredsvalg, afholdes der valg til skolebestyrelsen. Så er det forældrene på skolen, der skal stemme. Valgmateriale for hver kandidat sendes ud til forældrene senest den 22. april, og materialet offentliggøres på skolens hjemmeside. Der kan stemmes indtil den 5. maj kl. 16.00.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, eller synes du mangler oplysninger om skolebestyrelsesvalget kan du henvende dig til skolen.